Har du også prøvet …
- at dine øjne bliver mindre og mindre, for hver ny slide underviseren præsenterer?
- at tage dig selv i at tænke, ”shit, hvad var det lige der stod på den foregående slide?”
- at overveje om det mon er bedst at læse, hvad der står på sliden eller lytte til hvad underviseren siger, når nu du ikke kan nå begge dele?
- at tjekke mobilen – igen – og spekulere på, hvor lang tid der mon er til den næste pause, mens underviseren vælter endnu en teksttung slide i hovedet på dig?
Det er sgu’ ret ufedt – og det er sandt for dyden ikke her undervisning (eller præsentationer for den sags skyld) rykker! Alligevel foregår rigtig megen undervisning stadig på denne måde.
PowerPoint – et misbrugt værktøj
Men hvorfor hulen udsætter velmenende undervisere så stadig, deres deltagere for disse torturlignende tilstande? Ja, måske ved de ikke bedre? De ser andre gøre det samme, det ser (i nogles øjne) overbevisende ud med mange tjekkede slides, det er faktisk rigtig rart (synes nogle undervisere), at kunne støtte sig til sine slides, og slidesne er jo også rigtig gode, at kunne give deltagerne med hjem som opslagsværk!
Bemærk: Ikke et eneste af disse argumenter handler om deltagernes læring! Og det er vel det, der er hele idéen med undervisning, at deltagerne skal lære noget? Helst så meget og så relevant som muligt. Faktisk er PowerPoint et fantastisk værktøj til at understøtte deltagernes læring. Det kræver blot at vi ser det som det, det er, et værktøj, ikke selve undervisningens omdrejningspunkt. Herunder at vi erkender, at formålet med PowerPoint hverken er, at imponere deltagerne eller at skulle være underviserens krykkestok (talepapir).
Vi tager den lige igen: PowerPoint er et fantastisk værktøj til at UNDERSTØTTE DELTAGERNES LÆRING! Lad mig lige bruge et minut af din tid på det med læring.
Læring er en aktiv proces
Vi ved at læring kræver at den enkelte arbejder aktivt med stoffet (ingen er endnu kommet sovende til læring). Vi ved også at den enkelte – i læreprocessen – selv skal bygge sin viden og forståelse op. Den enkelte skal, så at sige, selv lægge sit forståelsesmæssige puslespil, én brik ad gangen. Så kunsten er at give deltagerne én brik ad gangen, vel at mærke i den rigtige rækkefølge (det er lettest, hvis jeg får hjørnerne først, for nu at blive i puslespils metaforen), og i det rigtige tempo (jeg skal kunne nå at få lagt den første brik rigtigt på plads, før jeg får den næste). ”Hjørnebrikkerne” er undervisningens pointer. Det vil sige de kernebudskaber, der giver deltagerne den essentielle faglige forståelse.
Vi ved endnu en ting om læring, af særlig betydning i denne sammenhæng, nemlig at vi ikke kan kontrollere hvad deltagerne lærer. Læring er en individuel proces, så har du 16 deltagere på et hold, har du gang i 16 individuelle læreprocesser. Ikke at de lærer 16 totalt forskellige ting, men udbyttet får en særlig (unik) nuance hos den enkelte, afhængig af forskelle i erfaringer og forudsætninger, normer og værdier, læringsstile, behov, motivation, interesser m.v.
Opmærksomhedsstyring
Her kommer PowerPoint ind i billedet! Du kan ikke styre hvad deltagerne lærer, men med den rette brug af PowerPoint, kan du fokusere deltagernes opmærksomhed. Vi kalder det opmærksomhedsstyring. Og hvis du så er så snedig, at dine slides skarpt fokuserer på undervisningens pointer, så er det ved at ligne noget. Det er den største kunst ved at bruge PowerPoint, at du disciplinerer dig så meget, at du først og fremmest bruger dine slides til knivskarpt, at fokusere på dine pointer.
Slides brugt som underviserens talepapir Slides brugt til at fokusere på undervisningens pointer
<————————————————————————————————————————————–>
Effekt: Sløring af deltagernes opmærksomhed Effekt: Skærpelse af deltagernes opmærksomhed
Lad mig sige det på en anden måde: Jo mere du begrænser antallet af slides og jo mere du begrænser mængden af tekst på den enkelte slide, jo skarpere vil budskabet stå FOR DELTAGERNE, på de (få) slides du bruger. Det betyder ikke at én slide med ét ord er det optimale (!), men det betyder at du for hver slide du bruger, skal kunne argumentere for, hvorfor denne slide er vigtig for deltagernes læreproces!
Effektiv undervisning? 5 elementer der gør forskellen!
PowerPoint – et læringsværktøj!
Hermed er alle problemerne ved at bruge slides i undervisningen imidlertid ikke overvundet. Læring er, som bekendt, noget der foregår i den lærende – læring foregår som en aktiv tilegnelsesproces i den enkelte, i samspil med omgivelserne. Så hvis vi skal bruge PowerPoint optimalt, skal vi bruge det, så det bidrager til at skabe en aktiv læreproces. Og det er måske ikke det, mediet i sig selv, lægger allermest op til, og i hvert fald sjældent sådan det bliver brugt. Det kræver at du bevidst fokuserer på, at bruge PowerPoint som et læringsværktøj (og ikke blot som et formidlingsværktøj).
Hvis du vil bevæge dig ”fra formidling til læring”, må du skabe rammer for at deltagerne arbejder aktivt med sfigur med spørgsmålstegntoffet. Det kan du gøre ved …
1) at lade dine slides ”tale til deltagerne og udfordre til refleksion”, fx …
- Hvis du skal formidle en regel eller en paragraf: I stedet for blot at vise reglen eller paragraffen i sin ordlyd, kan du vælge at vise en situation, der giver anledning til brug af reglen/ paragraffen, fx en kunde, borger e.a., der spørger om ”…” Husk: Det handler om hvad deltagerne lærer. Du kan alligevel ikke proppe en kompliceret tekst direkte ind i hovedet på dem!
- Hvis det drejer sig om at deltagerne skal kunne løse et bestemt problem (eller en bestemt opgave): I stedet for at formidle løsningen på problemet, kan du vælge alene at formidle problemet og så lade deltagerne kommer med bud på løsninger. Igen: Det handler om at skabe læring!
2) at skabe en proces rundt om dine slides, hvor deltagerne arbejder aktivt med budskaberne, fx ved …
- Jævnligt at udfordre deltagerne på, hvad de har hæftet sig ved og hvilke praktiske konsekvenser, de kan drage af budskaberne.
- Eller for at gå skridtet videre, hvis du fx har flere teksttunge slides med informationer, deltagerne skal tage til sig, så lade dem – i små grupper – selv læse slidesne som uddelingskopier og udtrække essensen.
3) At lade selve den visuelle komposition invitere til refleksion, overblik og aktiv læring, fx ved …
- I højere grad at kommunikere i billeder, figurer m.v. fremfor tekst.
- At gøre slides enkle og overskuelige ved, at fokusere på essensen fremfor detaljer og kompleksitet.
- At anvende gennemgående symboler, så deltagerne selv kan ”afkode” systematik, struktur m.v.
Sådan styrkede vi introduktionen til kunderådgiverne da ATP søsatte 5 nye ydelsesområder
Der findes også flipover og whiteboard – og de kan noget andet!
Og så lige en overvejelse på falderebet. Hvem siger at PowerPoint er det eneste sagliggørende visualiseringsredskab? Du har (forhåbentlig) også flipover og whiteboard til din rådighed. Det kan, ærlig talt, være kolossalt befriende, når underviseren, efter at have vredet en række budskaber ud af projektoren, går hen til flipoveren og illustrerer en pointe med fri hånd. Ikke kun for variationens skyld, men nok så meget fordi det skaber en anden dynamik i lokalet. Hvor PowerPoint tenderer at være monologisk i sin form, hvor det er underviseren der ”producerer”, så åbner brug af flipover og whiteboard op for en mere dialogisk proces, hvor deltagerne oplever sig som en del af tilblivelsesprocessen, og måske direkte er ”medproducerende”.
Fokusér på læreprocessen
Alt dette kræver at du er bevidst om og fokuserer på den læreproces, du vil tilrettelægge for deltagerne, og ikke blot, hvilke budskaber du vil formidle til deltagerne.
Og husk så: PowerPoint er et værktøj, brugt rigtigt et glimrende værktøj, men stadig kun et værktøj. Bruger du det som omdrejningspunktet i din undervisning, går det galt!